Autorisering SKAT.dk Erhverv

Hermed følger en guide til, hvordan du giver din rådgiver / revisor adgang til diverse områder på SKAT.dk

 

 

 

Gå til www.skat.dk/erhverv.

Gå op i venstre hjørne og tryk “log på” og log ind med NemID for virksomheden, eller tast-selv kode.

 

På menu linjen trykker du på punktet “profil”

 

På næste side går du ud i menuen til venstre og trykker på “Rettigheder til TastSelv

 

 

Det åbner en ny menu i venstre side, hvor du trykker på “Autoriser revisor m.fl.”

 

Det åbner en ny side. Her vil du få en “drop-down” menu hvor du kan vælge de forskellige områder du vil give adgang til. Bemærk at det ikke er muligt at give flere adgang til samme område. Er din bogholder og revisor to forskellige personer, kan de altså ikke begge have adgang samtidig.

Bemærk også at du skal vælge området, trykke på den lille pil til højre for linjen for at kommer videre til feltet med CVR nr.

 

SKAT vil selv foreslå en udløbstid for adgangen, som normalt er langt ude i fremtiden.